Pernille Hasager udstiller serviet-decoupager

Café Caféen
Vangede Bygade 45
oktober og november 2017

Når Pernille Hasager "maler" sine billeder, bliver der i stedet for farve og pensel, brugt saks, lim og servietter.

Mange servietter endda. For det tynde papir bliver lagt i utallige transparente lag før motivet er udført.

Pernille kalder den selvopfundne teknik for serviet-decoupage.

De tynde papirlag giver desuden motiverne en smuk, drømmende udstråling. Men billederne kan også i nogle tilfælde være latent dunkle og foruroligende.

Pernille udstiller landskabsfantasier, blomsterdrømme og sød symbolisme.